www.bodylab.dk
 

Proteinpulver af højeste kvalitet til Danmark's bedste pris!

Debat om kosttilskud

Ordet ’kosttilskud’ har efterhånden fået en negativ klang i Danmark. Dette er kosttilskudsindustrien til dels selvforskyldt i, men meningsdannere, som fx læger og organisationer som Antidoping Danmark, har også været medvirkende til at kaste et dårligt lys over industrien.

Er det dårlige rygte kosttilskudsindustrien har fået retfærdigt? Både ja og nej. Ja, fordi branchen præges af et hav af useriøse udbydere af diverse magiske piller og pulvere. Disse udbydere lover guld og grønne skove, ved anvendelse af deres produkter – hvoraf nogle endda er af farlig karakter. Nej, fordi der faktisk findes seriøse firmaer, som markedsfører kosttilskud, der både er ufarlige og som virker.

Hvis man har bladret i avisen den seneste tid, er man stødt på adskillige artikler, hvor forskellige eksperter har taget afstand fra brugen af kosttilskud og sportsernæring. Klikker man ind på en af de aktive debattørers hjemmeside, www.antidoping.dk, og bladrer deres brevkasse igennem, finder man hurtigt ud af, at holdningen til kosttilskud/sportsernæring pr. refleks er: ”Spar dine penge – det virker ikke”. Fx lyder et spørgsmål således:

Pænt goddag..!

Jeg vil bare spørge om du/I vil fortælle mig, om det ville være en dum idé at købe protein pulver. Jeg ved nemlig ikke om jeg gider bruge penge på det. Min moder mener nemlig heller ikke at det er sundt for kroppen. Jeg har også snakket med min læge om det, han mener at det er skadeligt for leveren. Er min læge og min moder bare gammeldags? Eller er der virkelig noget om snakken?

Hej

Spar pengene. Det virker ikke. I stedet skal du få din mor til at lave
masser af mad med en masse kød=proteiner. Spis mange gange om dagen op til 8 gange. Lige efter træning skal du drikke en halv liter kakaoskummetmælk eller en drikke yoghurt. Der er både proteiner og kulhydrat i.

Proteinpulver er ikke farligt, dog findes der en masse pulvere på nettet som indeholder dopingstoffer, og som derfor er sundhedsskadelige selvom stofferne ikke kan genfindes på varedeklarationen.

Spis og træn og du vil mærke resultater.

Hilsen Doping.dk


(På siden www.antidoping.dk findes spørgsmålet af uransagelige årsager under emnet ’spørg om doping’!!!)

Det er bemærkelsesværdigt, at en læge (Rasmus Damsgaard) kan skrive et så selvmodsigende og ukvalificeret svar. Med frygt for at kede læseren med det åbenlyse, er det naturligvis noget vrøvl først at påstå, at proteinpulver ingen virkning har og i samme sætning fortælle spørgeren, at han skal spise en masse ekstra kød for derved at indtage ekstra proteiner!!!

Man kan endda gå så langt som til at sige, at rådet om at svælge i kød er direkte sundhedsskadeligt. Dels fordi mange typer kød indeholder store mængder usundt animalsk fedt og dels fordi kød ofte tilberedes ved stegning. Proteinpulver har en mindst ligeså god aminosyreprofil som kød og indeholder samtidigt langt mindre animalsk fedt end fx oksekød gør.

En mulig forklaring på Antidoping Danmarks’s (og andres) modstand mod anvendelsen af et så uskadeligt og virksomt stof som proteinpulver kunne være en frygt for, at anvendelsen af fx proteinpulver på sigt kan føre til misbrug af produkter af mere farlig karakter – fx anabolske steroider.

Denne frygt mener vi dog er ubegrundet og vi vil måske snarere vende argumentet om. Et lødigt kosttilskud, som fx proteinpulver, kan nemlig være et udmærket supplement til en i forvejen sund og nærende kost og hjælpe sportsfolk på vej mod opfyldelse af deres mål. Uden mulighed for at supplere kosten med uskadelige og naturlige kosttilskud kunne målene blive sværere at opnå og derved forkorte vejen til anvendelse af doping.

Et andet argument er, at når Antidoping Danmark bekæmper anvendelsen af indlysende uskadelige kosttilskud, som fx proteinpulver, mister den ellers umiddelbart udmærkede organisation troværdighed. Konsekvensen af dette kan blive, at de unge udleder, at hvis man ikke kan stole på deres udsagn om proteinpulver, så kan man sikkert heller ikke stole på dem, når de fx siger, at anabolske steroider er farlige.
_________________
Støt siden ved at købe dine kosttilskud hos www.bodylab.dk eller www.allsports.dk